Firmaet er grundlagt 14. april 1845 i Køge, hvor det er blevet videreført gennem 6. genrationer. Firmaet ledes i dag, af ejer Claus Englund Pedersen, søn af Henning Pedersen.
Hos Henning Pedersen & Søn, udfører vi de traditionelle metoder inden for restaurering, konservering og rekonstruktion – og vi holder os samtidig ajour med den nyeste udvikling inden for vores fagområder. Det sikrer vi opnår et bedre resultat.
Vi har mange års erfaring indenfor restaurering og konservering af historisk kirkeinventar, møbel restaurering og billedskærerarbejde/billedhuggeri. Vi har udført, og udfører arbejde i hele Danmark og på øerne. Firmaet har også udført arbejde på Grønland, Norge og i Sverige.
Henning Pedersen er faguddannet snedkerkonservator/møbelsnedker med speciale i konservering og restaurering af historisk inventar og møbler. Startede i firmaet i 1955.
Claus Englund Pedersen er faguddannet snedkerkonservator/møbelsnedker med speciale i konservering og restaurering af historisk inventar og møbler, og uddannet billedskærer/billedhugger i Østrig.
Startede i firmaet i 1988.