HENNING PEDERSEN & SØN

Henning Pedersen & Søn er et konserverings, møbelsnedker og billedskærerværksted . Værkstedet blev grundlagt 14. april 1845 i Køge. Claus Englund Pedersen er faguddannet snedkerkonservator/møbelsnedker med speciale i konservering og restaurering af inventar og møbler, og billedskærer/træbilledhugger i Østrig. Firmaet udfører opgaver indenfor konservering og restaurering af kirkeinventar, møbelsnedkeri/møbelrestaurering/instaurering og billedkærer/billedhuggeri. De forskellige opgaver varierer lige fra konservering af altertavler, prædikestole, krucifikser m.m. i kirker, til privatejede genstande såsom møbler og skulpturer, ofte på historiske bygninger, godser, slotte og museer. Firmaet udfører også nyt inventar til kirker og private. På værkstedet bliver der også rekonstrueret/nyskåret/kopiskåret manglende eller nedbrudt inventar og skulpturer, bl.a. bliver der brugt punkteringsapparat/måleinstrument. Arbejdet udføres med traditionelle håndværksmetoder og mere moderne konserverings teknikker i et unikt værkstedsmiljø. Der bliver udført dokumentation i forbindelse med arbejdets udførelse i kirkerne.

 

Vi samarbejder med andre forskellige faggrupper, deriblandt Nationalmuseets kirkekonsulenter, arkitekter, malerikonservatorer, kunstnere mv.

 

Firmaet har udført arbejde på Bornholm, Als, Samsø, Tunø, Langeland, Jylland, Fyn, Lolland, Falster og Sjælland. Firmaet har også løst opgaver i udlandet, bl.a. kirker på Grønland, Færøerne, Norge, og Lunds observatorium i Sverige m.m. Der henvises til firmaets referencer andetsteds på hjemmesiden.